Anmeldelse: Congo: Farezone 5

dec 14, 2019 | Congo - Farezone 5

Anmeldelse i FN-forbundets Nyhedsbrev, juni 2008

Af Henrik Døcker

Congo er fortsat et helvede på jorden

Øjvind Kyrø: Congo: Farezone 5, 260 sider, People’s Press

Borger- og stammekrige hærger fortsat det mægtige Congo, tidligere kendt som Zaire og endnu tidligere Belgisk Congo. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske journalist Øjvind Kyrø har begivet sig dertil – om end det nu er et par år siden. Landet var bestemt ikke mere fredeligt dengang. Der er noget af en eventyrer over Kyrø, der tidligere har været i Rwanda og skrevet en bog om folkedrabet dér (tidligere anmeldt i disse spalter).

Denne reportagebog er blevet lidt heterogen, fordi han midt inde i bogen synes, at læseren også skal have serveret Congos kringlede historie – lige fra den belgiske kong Leopolds uhyrlige udnyttelse og massedrab på den congolesiske kolonibefolkning og op til det CIA-støttede drab på det uafhængige Congos første ministerpræsident Patrice Lumumba.

Med digressioner til nabolandet Rwanda og dets barske ”oprydning” efter folkedrabet i form af at tvinge 125.000 flygtede rwandere tilbage til Rwanda fra Congo – i perioden umiddelbart efter folkedrabet på de rwandiske tutsier i 1996. Først og fremmest skal vi imidlertid høre om Kyrøs personlige viderværdigheder forbundet med hans idé om at tage til Congo, nærmere bestemt for at se nogle ganske bestemte guldminer.

Journalister, der sætter sig ganske bestemte ting i hovedet i mere eller mindre fejlslagne stater, tynget af væbnede fejder, der udhuler sikkerheden, lægger op til om ikke at komme i livsfare så i hvert fald at få hvad man kan kalde ’åndelige øretæver’. For dem bliver krav om at udfylde formularer til harcelleren over ’stupidt bureaukrati’. ”FN er en bureaukratisk rodebutik”, fnyser han. Selv om han vil koncentrere sig om Østcongo, skal han til hovedstaden Kinshasa vestpå! Nå, han får en anden til at skaffe sig det nødvendige congolesiske pressekort, og efter mange besværligheder havner han omsider ved guldminen, der er fyldt med vand – hvad der gør guldudvindingen ekstremt sundhedsfarlig.

Mellem 2002 og 2003 mistede omkring 2000 civile livet, da forskellige militsgrupper kæmpede om herredømmet over guldminerne. I 2005 blev det så en ugandisk milits, som fik kontrollen med dem. Kyrø møder mænd, tilsølet i mudder, som søger deres lykke her. Han træffer på guldgravere helt ned til 13 år! Tillige får han rede på hvordan guldeksport har finansieret en række militsgrupper i Rwanda og denne stats tropper inde i Congo.

Det helt store kup gør Kyrø, da han træffer en menneskeæder! ”Jeg spiste dels fordi jeg var sulten, dels for at vise fjenden hvor meget vi hadede ham. Og vi fortalte vidt og bredt om det for at sprede frygt”, fortæller kannibalen. Det bliver også til et interview med en guldhandler, én af de få enkeltpersoner, der er blevet anholdt som følge af en FN-rapport. Ved bogens udgivelse verserede sagen fortsat.