Bornholm – Øen, der blev glemt

Det hemmelige Bornholm

07.09.2017

Mens Danmark i maj 1945 jublede over Befrielsen, var Bornholm stadig besat. Rønne og Nexø blev sønderbombet af Sovjet, der besatte øen i næsten 11 måneder – og så kom Den Kolde Krig. En ny bog fortæller hele historien.

ANDEN VERDENSKRIG DEN KOLDE KRIG BORNHOLM

Af UFFE CHRISTENSEN

 

 

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.«

Dette berømte budskab – læst op af en lidt usikker speaker Johannes Sørensen, der blev afbrudt i den normale udsendelse på grund af det glædelige budskab – nåede fredag den 4. maj 1945 kl. 20.36 de mange tusinde lyttere, der havde stillet ind på BBC’s illegale danske kanal.

Overalt i landet strømmede glade danskerne spontant ud på gader og stræder, selvom befrielsen formelt første trådte i kraft den 5. maj kl. 08:00.

De forhadte mørklægningsgardiner blev spontant flået ned, smidt i dynger på gaden og brændt af. Der blev tændt stearinlys i vinduerne.

Dette skete også på Bornholm.

Men alligevel var situationen på klippeøen mod øst på ingen måde den samme som i resten af landet.

Da den første glædesrus havde lagt sig på Bornholm, gik det op for bornholmerne, at de ikke var blevet befriet af englænderne, der indtog Danmark i de følgende majdage.

Den tyske kommandant på øen – Gerhardt von Kamptz – nægtede ganske enkelt at overgive sig til andre end englænderne, men de dukkede ikke op på Bornholm.

I forbindelse med nazisternes kapitulation blev Sovjet på grund af øens placering tildelt kontrollen med Bornholm, og mens Danmark og resten af Europa i maj 1945 euforisk fejrede befrielsen fra nazisternes åg, var den danske klippeø derfor det eneste sted i verden, hvor Tyskland og Sovjet stadig var i krig.

Dette fik meget alvorlige og skæbnesvangre konsekvenser for bornholmerne, der allerede i de første dage efter befrielsen følte sig glemt og ignoreret af resten af Danmark.

Men det skulle blive langt, langt værre.

Da Gerhardt von Kamptz nægtede at overgive sig til andre end englænderne, der som nævnt ikke dukkede op på øen, besluttede han at forsvare øen mod russiske angreb. På øen befandt sig på det tidspunkt omkring 17.000 tyske soldater og et meget stort antal tyskere, der var flygtet fra Den Røde Hær.

For at knække den stædige og egenrådige kommandant bombede russiske fly den 7. og 8. maj uden varsel både både Rønne og Nexø.

I Rønne blev otte civile dræbt, og i Nexø overgik samme skæbne to civile. Samtidig blev et ukendt antal tyske soldater dræbt. De materielle skader var enorme – faktisk de mest omfattende under tyskernes fem år lange besættelse af Danmark – men de fleste danskere anede dengang intet om de voldsomme begivenheder på øen.

Derfor heller ikke, at det gik hårdest ud over Rønne: Kun 200 ud af byens 3.000 huse var uskadte.

 


Russernes bombardement af Rønne kostede otte bornholmere livet, og blot 200 af byens omkring 3.000 huse slap uden store materielle skader. Foto: Polfoto

 

 


Det officielle Danmark gik med listesko i forhold til Sovjet, der konsekvent blev hyldet som befriere. Her besøger kronprins Frederik og prinsesse Ingrid de sovjetiske soldater på Bornholm i sommeren 1945. Foto: Polfoto

 

 


Også Nexø blev hårdt medtaget af russernes bombardementer den 7. og 8. maj 1945. Foto: Polfoto

 

Filmoptagelser de massive bombeskader i Rønne og Nexø:

Den 9. maj gik blev godt 7.000 russiske soldater sat i land på Bornholm, og det lykkedes at knække den tyske modstand. De tyske soldater blev sejlet fra øen, og Gerhardt von Kamptz blev sendt i russisk fangelejr, hvor han tilbragte de kommende ni år.

Dermed var Bornholm under generalmajor Fjordor Korotkovs kommando besat af Sovjet, som af det officielle Danmark generelt blev hyldet som befrier helt på linje med England og USA.

Den trang havde bornholmerne bestemt ikke.

Øen og dens befolkning måtte lide under at være besat af russerne frem til den 5. april 1946, da de russiske tropper omsider forlod øen, hvorfor den ikke blev den del af Sovjet, som mange bornholmere havde frygtet.

I de måneder, da øen var besat af russerne, blev der fra det officielle Danmark gjort gode miner til slet spil. Gang på gang blev russerne hyldet og lovprist som medvirkende til, at også Danmark blev frit.

I løbet af Sovjets besættelse af Bornholm, blev der gjort flere mere eller mindre helhjertede forsøg på at få Sovjet til at trække sig tilbage fra øen, men det afgørende gennembrud kom først 10 måneder senere, da den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen rettede henvendelse til Sovjet og anmodede om, at man trak soldaterne hjem fra Bornholm.

Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov sendte hurtigt denne note til den danske regering.

En note, der i øvrigt blev holdt hemmelig indtil 1996:

 


Noten lyder: Hvis Danmark er i stand til nu med sine egne tropper at besætte øen Bornholm og på Bornholm oprette sin egen administration uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmede administrationer, vil den sovjetiske regering tilbagekalde sine tropper fra Bornholm og overgive øen til den danske stat. Illustration: “Det Hemmelige Bornholm”/People’sPress

 

Russerne folader Bornholm i april 1946:

Men dermed var det så langtfra slut.

For da Bornholm omsider blev fri for russerne, kom øen – og dermed dens befolkning – til at spille en nok så væsentlig – og i den brede befolkning stadig hemmelig og ukendt – rolle i Den Kolde Krig. Dette selvsagt på grund af øens oplagte strategiske betydning ved indsejlingen til Østersøen.

Det kapitel af Danmarks-historien er – selvom der findes flere bøger og andet materiale – ikke specielt kendt uden for klippeøen, med det vil også journalisten og forfatteren Øjvind Kyrø nu råde bod på.

Det sker med udgivelsen af bogen “Det Hemmelige Bornholm – Bornholmerne fortæller om Den Kolde Krig”, der i dag – 07.09.17 – udkommer på forlaget People’sPress.

»Jeg blev af forlaget opfordret til at skrive bogen om Bornholm under Den Kolde Krig, og jo længere jeg kom ind i historien, jo mere gik det op for mig, at der var ufattelig meget, jeg overhovedet ikke anede om begivenhederne og bornholmerne i årene efter Anden Verdenskrigs afslutning,« erkender Øjvind Kyrø over for Jyllands-Posten, og han fortsætter:

LÆS MERE

Øjvind Kyrø – født i 1952 – er uddannet journalist og har i over 35 år dækket krige og konflikter for blandt andet Weekendavisen og Berlingske Tidende.

Han har siden 1993 været freelancejournalist og har fokuseret på forholdene i Afrika og Latinamerika. For sin udlandsdækning modtog han i 2014 Nairobi-prisen.

Ved siden af sit journalistiske virke har Øjvind Kyrø udgivet flere bøger – se en liste her.

Hans seneste bog, “Det Hemmelige Bornholm – Bornholmerne fortæller om den Kolde Krig”, udkommer i dag (07.09.17) på forlaget People’sPress.