From tv-terrier

Kristeligt Dagblad | 05.04.2003

UGENS PROFIL: Journalist Øjvind Kyrø har sat den alternative verden på den anden ende med programmer, der stiller kritiske spørgsmål til clairvoyance og horoskoper

Af Anne Korsholm

Journalist Øjvind Kyrø ryster på hovedet, mens hans tv-serie »Fornemmelse for snyd« viser den påståede clairvoyante Gitte Walter, der igen og igen rammer forkert med sine påståede budskaber fra den åndelige verden.

– Det er jo selvmord for åben skærm, Gitte, siger han til skærmen, da den omdiskuterede tv-serie blev vist på DR1 torsdag aften.

Selv mener Øjvind Kyrø, at han blot gør det, tv alt for længe har forsømt: Undersøger hvorvidt astrologer, clairvoyante, jordstrålemålere og mange andre med tilsyneladende overnaturlige evner kan bevise deres påstande. Forbrugerjournalistik, kalder han programmerne, der har samlet henholdsvis 687.000 og 655.000 seere.

I programmerne bliver førende inden for de alternative discipliner indbudt til en test af deres evner foran et dommerpanel bestående af advokat Merethe Stagetorn, atomfysikeren Preben Wilhjelm og hjerneforskeren Peter Lund Madsen.

Øjvind Kyrø sidder i en sort lædersofa i sin smukke lejlighed på Frederiksberg ved København med højt til loftet og kunst på væggene og ryster også på hovedet af den rasende reaktion, han har mødt fra det alternative miljø, allerede inden udsendelserne begyndte.

»Gedigent svin«,»løgner«, »hårdkogt«, »manipulerende« og mange flere skældsord lyder fra behandlerne, der føler sig manipuleret, narret og bondefanget, mens Øjvind Kyrø står absolut uforstående over for beskyldningerne. Han har bare gjort, som han lærte på Journalisthøjskolen i begyndelsen af 1980’erne, mener han.

– Jeg ved godt, at sådan en afsløring har store menneskelige omkostninger for clairvoyante Gitte Walter og de andre. Deres børn kan blive drillet, og de kan miste indkomsten, men det er altså ikke i orden at fuppe folk, siger Øjvind Kyrø.

Den 50-årige journalist er ofte blevet beskrevet som en terrier, der bider sig fast i en historie og ikke kan rystes af igen. Det har givet ham fjender, og der er mange brændte broer bag ham. Som en af de vrede medvirkende fra »Fornemmelse for snyd« siger:

– Han må have et kølvand af sårede, chokerede mennesker bag sig.

Han har også samlet sig venner gennem livet. De konstaterer, at Øjvind Kyrøs tankegang kan være meget sort-hvid, men de holder samtidig af hans engagement. Han elsker at invitere på mad og god rødvin i lejligheden på Frederiksberg. Han bliver rost for sin humor, stringens og seriøsitet i en diskussion. Og samtidig er ikke engang hans mor i tvivl om, at han er barsk at komme på kant med.

– Men han vil ikke gøre nogen noget ondt. Han vil bare have sin research hjem, forklarer hun.

Øjvind Kyrø opleves som meget sammensat. »En besynderlig blanding af from dreng og kosmopolit«, »en mærkelig blanding af fandenivoldsk og meget from« lyder det fra vennerne. Selv siger Øjvind Kyrø med sin karakteristiske stemme, der blandt andet har taget P1-lyttere på rundtur i verden, at han søger sandheden.

– Folk er holdt op med at tro på Gud, nu tror de på alting, siger han.

Selv tror han ikke på noget overnaturligt, men på Gud.

Kirkegang og spejder

Den lille Øjvind voksede op i et baptisthjem med kirkegang, aftenbøn og spejderfritid. Faderen var præst og moderen hjemmegående præstefrue, der havde tid til at nusse om Øjvind og hans lillebror. Hver morgen vækkede hun Øjvind Kyrø med dagens avis og morgenmad på sengen. Han elskede at læse, men i dansk stil fik han elendige karakterer, og han var heller ikke god til regning. Til gengæld havde han arvet sin fars målrettethed og kompromisløshed, og de evner bragte ham trods alt gennem skoletiden og ind i fredsarbejdet, hvor han var med til at stifte Oplysning Om Atomkraft, OOA, samtidig med at han var militærnægter og senere læste kristendomskundskab på universitetet i fire år.

Øjvind Kyrø lægger vægt på, at han studerede kristendom for at undersøge sin tro fremfor – som mange andre præstebørn – at vælge alle mulige andre fag end teologien og kristendom. Men efter fire års studier nåede han til oldgræsk – et fag, der slet ikke passede til Øjvind Kyrøs rastløse temperament – så da en journalist roste en artikel, han havde skrevet i det antimilitaristiske tidsskrift »Ikke Vold«, søgte han ind på Danmarks Journalisthøjskole.

Blandt venner og familie er der ingen tvivl om, at det valg var rigtigt. Øjvind Kyrø er født til journalistik og gift med arbejdet, lyder det.

Før arbejdet med »Fornemmelse for snyd« lavede Øjvind Kyrø en meget omtalt dokumentarudsendelse, der afslørede den indiske guru Sai Baba som en tryllekunstner. Sai Baba-tilhængerne er stadig vrede over udsendelsen, og ifølge dem er Øjvind Kyrø alt andet end den sandhedssøgende journalist, han ser sig selv som.

»Upålidelig«, »bruger løgn som journalistisk redskab«, »er på korstog«, lyder nogle af anklagerne.

Sai Baba-tilhængerne har hæftet sig ved, at Øjvind Kyrø er tidligere krigsreporter, så »hvorfor skulle han vide noget om åndelighed«. Mens de alternative fra »Fornemmelse for snyd« mener, at han er stærkt troende baptist, der »ser andre trosretninger som djævelens yngel«.

Krig skal beskrives

Øjvind Kyrø har både været krigsreporter og er også fortsat medlem af Baptistkirken.

Han dækkede i sit første år som færdiguddannet journalist seks krige og kup for Berlingske Tidende, fik sine første grå hår og oplevede, at hans tro gjorde ham tryg – også når han var bange for at dø.

Senere var en borgerkrig ved at koste ham medlemskabet hos baptisterne, for mens Øjvind Kyrø var i Rwanda og selv så hutuerne nedslagte tutsier, støttede de danske baptister hutuerne og ville ikke rigtigt erkende, at tutsierne var ofre for et folkemord, sådan som Øjvind Kyrø så det. Han råbte op, blev upopulær, men fortsatte sin argumentation.

Krige er rædselsfuldt, grimt, ækelt og skal beskrives, mener Øjvind Kyrø, og det kan han gøre den ene uge. Næste uge kan han sidde i en kælder på Vesterbro og synge salmer om »Sorrig og glæde« eller »Når jeg ser et rødt flag smælde«. Han er initiativtager til en sangforening, der mødes flere gange i løbet af vinteren til højskolesange i et værtshus.

Øjvind Kyrø er ikke gift, men når han er hjemme, er sønnen Markus på 15 år ofte hos ham. Markus har fulgt faderens research til »Fornemmelse for snyd«, og han tror i dag ikke på noget som helst alternativt, undtagen akupunktur, som hans moder har haft glæde af. Øjvind nikker lidt ved den kommentar.

– Det var da dejligt for hende, siger han.

Sønnen tjener – lige som faderen – sine penge på freelancekontrakter. Den aften, hvor »Fornemmelse for snyd« skal vises, har Markus således lavet mad mod betalingen 25 kroner. Mens udsendelsen har faderens opmærksomhed, sniger Markus sig ind til computeren, selv om faderen er af den opfattelse, at alt, hvad der er værd at vide, kan læses i bøger.

– Og i fars tv-programmer, tilføjer Øjvind Kyrø og genner sønnen ud af kontoret.

På internettet har der været trusler om en demonstration af vrede mænd og kvinder fra den alternative verden iklædt skilte med rammende overskrifter. Øjvind Kyrø kigger ud af vinduerne for at se, om det skal være denne aften, men det skal det ikke. Gaden er helt stille.

– Jeg kan godt forstå, at de er vrede. Det er ikke rart at blive afsløret, og jeg tror faktisk, at de er uskyldige ofre for selvbedrag, siger Øjvind Kyrø.

Blå bog

Øjvind Kyrø. Født i 1952. Exam.art i kristendomskundskab 1978. Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1982. Ansat på Weekendavisen og Berlingske Tidende, freelancekorrespondent i Chile, udenrigsredaktør på TV2-Nyhederne til 1993, hvor han blev freelancer. Har især skrevet om krige, kup, Afrika, kirke og tro. Han har skrevet og redigeret bøger, blandt andet bestselleren »Gidsel for Fred«, som beskriver kidnapningen og frigivelsen af en dansker i Colombia. Medlem af Eventyrenes Klub