GUDSTRO: Præsten, Gud og tavsheden

Danmark

Jyllands-Posten | 02.07.2006

Et teologisk tæskehold revser Thorkild Grosbøll for at være krøbet i flyverskjul. Den omstridte præst vil ikke længere udtale sig om sin tro – eller mangel på samme.

Af Øjvind Kyrø

Thorkild Grosbøll må gerne tale med pressen. Han vil bare ikke.

  Præsten fra Taarbæk blev verdensberømt for tre år siden, da han slog fast, at han ikke troede på en »skabende og opretholdende gud«. Det udløste en sand mediestorm og strid om, hvorvidt Thorkild Grossbøl overhovedet kunne blive i folkekirken.

  Sagen endte med et bispeligt tilsyn, og for en måned siden skulle en slags normalitet være genoprettet på den nordsjællandske præstegård. I hvert fald var biskop Jan Lindhardt så rolig, at han erklærede, at Thorkild Grosbøll igen måtte udtale sig til pressen.

  Morgenavisen Jyllands-Posten har spurgt Thorkild Grosbøll om, hvad han nu tror på, men sognepræsten vil ikke svare. Han henviser blot til den bog, der forårsagede hele balladen og siger: »Læs den igen med åbent sind.«

   Det svar får en række mennesker i det kirkelige landskab til at kritisere såvel Grosbøll som hans biskop, Jan Lindhardt, for at mangle mod og forsøge at dysse sagen ned, så der ikke kommer anden slutning på sagen, end at Grosbøll kan blive boende i sin præstegård til 17 mio. kr. i det idylliske whisky-bælte nord for København.

  Niels Henrik Gregersen, professor i dogmatik på Københavns Universitet, siger: »Med sit undvigende svar er spørgsmålet, om Grosbøll vil stå tilbage som levebrødspræsten fra Taarbæk, der ikke vil sige noget. Alle ved, at hans bog i bedste fald er uklar, i værste fald en benægtelse af, at det er Gud, der har skabt mennesket og ikke omvendt.«

 

Pligt til at udtale sig

 

Theodor Jørgensen, der i årtier som professor har undervist vordende præster i dogmatik på universitetet i København, siger: »Grosbøll har et problem, hvis ikke han vil udtale sig og tydeliggøre, hvor han står i dag. Det har han pligt til, fordi han med sin bog har ønsket at diskutere i det offentlige rum.«

   Svend Bjerg, der er lektor i teologi ved samme universitet: »Man kan ikke tage Grosbøll alvorligt, når han ikke vil bekende, hvad han tror på, selv om han har pligt til det som præst.«

  Niels Jørgen Cappelørn, dr. theol. og direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret: »Det er en utilfredsstillende udgang på sagen, ikke mindst for ham selv. Grosbøll har skabt uklarhed og forvirring om folkekirkens trosgrundlag. Det har han pligt til at være med til at opklare, og det har hans tilsynsførende biskop, Jan Lindhardt, også. Forvirringen må ikke blive ved med at sitre i luften, så lægfolket bringes i unødig tvivl om, hvad vi som kristne tror på. Når han henviser til sin bog, henviser han jo til uklarheden og forøger forvirringen.«

  »Grosbøll bør i det mindste udtale sig i et interview eller selv skrive en artikel, hvor han meddeler, hvad han nu tror på. Jeg fatter ikke, at han kan skrive under på præsteløftet igen og samtidig henvise til sin bog. Det er hverken særlig ærligt eller særlig modigt, og da slet ikke respektfuldt over for alle dem, han har bragt i tvivl og forvirring. Nu bør han komme ud af busken og tale ligeud og ikke udenom,« siger Cappelørn.

 

Kirken er til grin

 

Netop sagen om præsten i Taarbæk samt homoseksuelle parforhold har fået den kirkelige højrefløj til at danne et netværk, som skal stiftes i august. Formanden for det ny netværk, sognepræst Henrik Højlund i Løsning og Korning i Østjylland, kalder Grosbøll-sagen for en farce:

  »Grosbøll har med sin udtalelse mentalt givet sig selv mundkurv på. Det er et ynkeligt og taktisk spil for at undgå mere vrøvl. Det er utroligt trist, når han henviser til sin bog, for den er jo skyld i hele miseren. Biskop Lindhardt burde aldrig have taget sagen, for den har været et spil for galleriet, der gør kirken til grin. Grosbøll burde have været for en præsteret, sådan som Helsingørs biskop lagde op til, så det blev testet, om rummeligheden i folkekirken er blevet meningsløs.«

  Højlund fortsætter: »Vi vil med vores nye netværk ikke skabe splid, men samling om det, der skal give folkekirken fælles mund og mæle, så man kan forholde sig ansvarligt til folk som Grosbøll.    For der findes mange Grosbøll’er rundt om i præstegårdene. Der er også biskopper som Kjeld Holm i Århus og Jan Lindhardt, der taler med to tunger, og som har en rem af huden af den grosbøllske teologi. Både disse præster og bisperne gentager kristendommens ordlyd, men lægger vægt på noget andet i ordene, end der er ment med dem.«

  Biskop Jan Lindhardt, der fortsat har tilsyn med Thorkild Grosbøll, synes ikke, at der er grund til at besvære sig over Grosbølls tavshed og hans henvisning til bogen En sten i skoen: »Grosbøll har bekendt troen, og det er i det lys, man skal læse bogen. Det må man gå ud fra. Det går jeg i hvert fald ud fra. Han har sagt, at han tror på Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, og det er okay. Han er en klog mand.«

  Martin Schwartz Lausten, professor i kirkehistorie, understreger også, at Grosbøll har bekendt sig til folkekirkens trosgrundlag igen. »Siden han ikke vil udtale sig, forsøger han åbenbart at undgå at komme ud i teologiske vanskeligheder,« siger Martin Schwartz Lausten.

 

 

Fakta: Sagen kort

 

Maj 2003: I anledning af sin nye bog, En sten i skoen, interviewes Thorkild Grosbøll i Weekendavisen og forklarer, at han ikke tror på »en skabende og opretholdende gud«. Trosbekendelsen kalder han noget »abracadabra«.

Juni 2003: Biskop Lise-Lotte Rebel fritager Grosbøll for tjeneste.

Juli 2003: Biskoppen tillader, at Grosbøll kan fortsætte, dog under skærpet tilsyn.

Juni 2004: Biskop Rebel fritager igen Grosbøll for tjeneste og beder Kirkeministeriet vurdere, om der kan rejses en læresag mod Grosbøll.

Maj 2005: Kirkeminister Bertel Haarder (V) aftaler med biskop Jan Lindhardt i Roskilde, at han skal føre tilsyn med Grosbøll, som kan genoptage sit embede. Grosbøll bekræfter ved et møde trosbekendelsen og skriver igen under på præsteløftet. Lindhardt giver ham mundkurv på over for pressen.