Krigsskader med 30 års forsinkelse

Danmark

Jyllands-Posten | 30.09.2007

Sygdom: Vi plejer at tænke på sukkersyge som en livsstilssygdom for velernærede vesterlændinge, men ny dansk forskning viser, at sult kan føre til diabetes i flere generationer. I Cambodja mærkes nu eftervirkningerne af Pol Pots rædselsregime.

Af Øjvind Kyrø

Længe efter at våbnenes torden har fortonet sig på slagmarken, dukker nye krigsskader op.

Forleden fremlagde en forsker fra Cambodja fund fra en serie undersøgelser på Københavns Universitet, der viser, at der i hans hjemland er ved at opstå en epidemi af unge mennesker på omkring 30 år, som udvikler sukkersyge og højt blodtryk. Epidemien skyldes ikke, at de unge i Cambodja ryger, drikker og feder sig foran en fladskærm, men at de var udsat for sult i moders liv, da Pol Pots rædselsregimente rasede i landet.

   »Ingen troede på, at man i moders liv kan blive programmeret til at udvikle sukkersyge. Men de nye fund viser, at for tidligt fødte børn og andre børn med lav fødselsvægt har udviklet modstand mod insulin,« siger Ib Bygbjerg, som leder universitetets Center for International Sundhed.

Pol Pot indførte tvangsarbejde og brugte sult som våben til at kue cambodjanerne. Fra 1975 til 1979 omkom over to millioner mennesker. Men de børn, der ikke var kommet til verden, fik kvæstet deres stofskifte som følge af krigen.

   »Omkring 84 pct. af befolkningen skulle arbejde over 12 timer om dagen, og de fik hverken salt eller sukker, kun to portioner ris om dagen, hvilket er fire gange færre kalorier, end hvad et menneske på tvangsarbejde har brug for,« oplyser farmaceut Lim Keuky, som står for den nye undersøgelse.

   Han var udenrigsminister, indtil han flygtede, da Pol Pot kom til magten.

   »Når gravide bruges til tvangsarbejde, er fosteret udsat for stor fare, mens det ligger og udvikler sig,« forklarer professor Bygbjerg.

 

Motor i tomgang

 

Han sammenligner det ufødte legeme med en motor, der vænner sig til bestandig at gå i tomgang, fordi tilførslen af brændstof er lille.

   »Motoren bliver for altid omprogrammeret til at køre i tomgang, og denne mekanisme kalder vi nu “det sparsommelige foster”. Hvis barnet ikke er dødfødt, kommer det til verden med lav fødselsvægt og ser tilsyneladende normalt ud.«

   Lim Keuky og hans medarbejdere har undersøgt repræsentative udsnit af befolkningen, som i dag er mellem 30 og 34 år gamle, og det viser sig, at forstadierne til den såkaldte gammelmandssukkersyge og for højt blodtryk er udbredt blandt denne aldersgruppe, der blev undfanget og født under Khmer Rouge-regimet.

   “Omprogrammeringen” af de unge cambodjaneres stofskifte gør, at de er ekstremt udsat for at udvikle diabetes, få hjerte-kar-sygdomme og for højt blodtryk. Og hvis de tilmed lever “syndigt”, hvilket nu om dage vil sige at nyde alkohol, tobak og begrænse sine kropslige udfoldelser, vokser deres risiko for at skulle have amputeret lemmer, få hjerneblødninger og hjertestop. Gammelmandssukkersyge er i Cambodja nu en ungdomssygdom.

   De unge, der bor i storbyer, er de værst ramte. Hos dem bliver der konstateret diabetes og andre kroniske sygdomme – eller forstadier til dem – hos halvdelen, sandsynligvis fordi deres stofskifte er blevet afsporet under krigen.

   »For at gøre tragedien komplet er det sådan, at asiater generelt er mere udsat for at få sukkersyge,« siger Ib Bygbjerg og tilføjer: »De 30-34 årige cambodjanere skal kun “synde” halvt så meget som os andre for at blive syge. De behøver ikke at ligne Michelin-mænd for at være sårbare, blot en let overvægt er nok.«

 

Irak – en kommende farezone

 

Videnskabsmændene rystede på hovedet, da teorien i 1991 første gang blev fremsat i Cambridge i England.

   Men derpå kom der flere undersøgelser fra Indien, og de blev understøttet af beviser fra Danmark, hvor man havde undersøgt enæggede tvillinger. Resultaterne viste, at den letteste af de to var i størst fare for at få sukkesyge.

   »Og det kunne jo ikke være på grund af generne, som er ens hos de en-æggede,« siger Ib Bygbjerg.

   »Man kan næsten ikke holde ud at tænke på, at børn, der er født efter en krig, har fået ødelagt stofskiftet,« siger professor Bygbjerg og fortsætter: »Det næste uhyggelige spørgsmål er, om denne stigmatisering af stofskiftet fortsætter i næste generation – og det er sikkert tilfældet. Det betyder, at man med krige, hvor folk sulter, straffer uskyldige i flere generationer.«

   »Der er også i Irak en betydelig underernæring af både gravide og børn, og om 30 år vil vi kunne se eftervirkningerne af den krig, som vi danskere har været med til at føre, i form af unge med sukkersyge – også selv om de i mellemtiden har fået det godt, for de kan ganske enkelt ikke tåle “det gode liv” i form af magelig livsstil med cigaretter, øl, stillesiddende arbejde og transport på motorcykel,« siger Ib Bygbjerg og nævner Nordkorea som et andet eksempel på en kommende farezone, fordi der flere gange er udbrudt hungersnød i den isolerede kommunistiske stat.

 

 

Ny katastrofe på vej

 

Forskerne havde ikke skænket det en tanke, at det kunne være interessant at undersøge unge mennesker på landet, der levede et sundt liv med afvekslende kost og var fysisk arbejdsomme, for livsstilssygdomme. Det blev anset for tidsspilde.

   Man vidste, at et barn, som blev født af en mor, der ikke havde fået jod under graviditeten, ville blive idiot, og derfor var det blevet standard i enhver hjælpeorganisation at sørge for, at de gravide under en krig eller hungersnød fik jod.

   »Men disse nye fund viser, at man skal sikre, at spædbørn og gravide kvinder har det bedst muligt i eksempelvis flygtningelejre, for at undgå efterveer i form af defekt stofskifte tre årtier senere,« siger Ib Bygbjerg.

   Han advarer også mod, at der er en ny »aids-lignende katastrofe« på vej.

   »Omkring 40 mio. mennesker er i dag ramt af aids over hele verden. Men sukkersyge spreder sig hastigt i den del af verden, hvor der bor flest mennesker, nemlig i Indien og i Asien, fordi man her er mest genetisk sårbar, og derfor udvikler mange sukkersyge langt tidligere, end vi er vant til.«

   »I Sydøstasien har 46 mio. mennesker i dag diabetes, i 2025 vil der være 80 mio., og sætter vi ikke ind her og nu og behandler dem, vil halvdelen i løbet af fem år have udviklet komplikationer, der giver blodpropper og hjerneblødninger, og inden for 10 år vil de dø, hvis sukkersygen forbliver ubehandlet.«

 

 

 

Fakta: Khmer Rouge

 

. De røde khmerer havde under Pol Pots ledelse magten i Cambodja i årene 1975-1979.

. Det kommunistiske diktatur blev skyld i mindst 1,5 mio. menneskers død. Nogle vurderinger går helt op til 3 mio.

. Dødsfaldene skyldtes henrettelser, sult og tvangsarbejde.

. Folkemordet er et af de værste i verdenshistorien målt i forhold til landets befolkningstal (vurderet til 7,5 mio. i 1975).