Aktivisme

OOA

I midten af 1970’erne begyndte Forsoningsforbundet (tidligere “Kristeligt Fredsforbund”), som havde fostret OOA, at udgive “Ikkevold – tidsskrift for antimilitarisme og fredsarbejde” sammen med landsforeningen “Aldrig Mere Krig”.

Jeg var med i redaktionen, selv om jeg havde fået dumpekarakterer i dansk stil til studentereksamen. De dårlige karakterer havde gjort, at mine drømme om at blive journalist var skrinlagt. Men i “Ikkevold” kunne jeg boltre mig, fordi bladet skulle fyldes. En del af mine artikler kom på forsiden, og Ekstra Bladet og andre aviser kopierede nyhederne.
Jeg arbejdede på OOAs landssekretariat, som havde til huse i Baptisternes Ungdomscenter på Frederiksberg, hvor jeg var udstationeret som militærnægter.

En morgen åbnede jeg en ‘prøvekuvert’ fra vores lokalgruppe i Aarhus, og ud trillede et mærke af plastic. Det skulle siden blive verdenskendt og finansierede de sælgende lokalgruppers arbejde.

Millioner af mærker er solgt på 45 forskellige sprog.

Jeg redigerede og fik udgivet en bog, “Med fremtiden som indsats” på Gyldendal samt forlagets bogklub.

OOA blev den mest succesrige folkebevægelse i mands minde, og i år 2000 kunne vi nedlægge os selv -med champagne til.

Groft salt

I 1979 var jeg i Aarhus med til at søsætte et kirke-kritisk magasin, som blev udgivet af Kirketjenesten (KT). Få år senere blev bladet lukket. Det var for kritisk.

Dom Hélder Câmara

Jeg var med til at organisere en landsindsamling for en af de største skikkelser i den katolske kirke i nyere tid, Dom Hélder Câmara. Han var en af den latinamerikanske befrielsesteologis pionerer og blev i 1964 udpeget til ærkebiskop af Olinda og Recife i det fattige nordøstlige hjørne af Brasilien.

I løbet af sine 20 år som ærkebiskop blev Dom Hélder Câmara berømt verden over for sin utrættelige appel om social retfærdighed.

Câmara havde ry som de fattiges fortaler og kritiker af overgreb på menneskerettighederne, som blev begået eller tilladt af det brasilianske militærdiktatur, der tog magten samme år som Dom Hélder Câmara blev udnævnt til ærkebiskop.

På grund af sin vedholdende kritik blev den ikkevoldelige Dom Hélder Câmara af militærdiktaturet bandlyst som revolutionær kommunist og var flere gange udsat for attentater. I både i Brasilien og ude omkring i verden fik den lille uanseelige mand tilnavnet »Den røde biskop«.

Men i modsætning til en af række af den latinamerikanske befrielsesteologis præster, der i kampen for retfærdighed og solidaritet med de fattigste lagde sig ud med Vatikanet, fastholdt Dom Hélder Câmara, at befrielsesteologien var en del af den katolske kirke og at den aldrig måtte få et partipolitisk fortegn. »Gid jeg var en ydmyg vandpyt, som himlen spejledes i«.

Dom Hélder Câmara var fire gange nomineret til Nobels Fredspris, men fik den aldrig. I 1973 blev han atter forbigået, og Nobelkomiteen tildelte fredsprisen til Henry Kissinger og Le Duc Tho.

Til gengæld fik han få måneder senere i 1974 ”Den alternative fredspris”. Grupper i Norden, Tyskland, Holland og Schweiz stod for indsamlingen – i Danmark via girokort – som blev større end Nobels fredspris.
På sin rejse hjem fra Oslo, hvor overrækkelsen fandt sted, inviterede DR-journalisten Halldór Sigurdsson mig med ud til Kastrup Lufthavn, hvor DR’s latinamerika-journalist skulle interviewe ærkebispen under en mellemlanding. Jeg blev præsenteret som lederen af indsamlingen i Danmark, og den lille mand rakte sine hænder op og gav mig et knus.

Betegnende for Dom Hélder Câmara lod han prisen på 1,5 millioner kroner gå til opkøb af jord til jordløse bønder i det nordøstlige Brasilien.

Dom Helder døde i 1999 af et hjertestop, 90 år gammel.

Freds og Stabiliseringsberedskabet

I dag er jeg medlem af “Freds og Stabiliseringsberedskabet” under Udenrigsministeriet, hvor man “skal med kort varsel tage ud på internationale opgaver – det være sig krisestyrings-, monitorerings- eller valgobservationsmissioner. De internationale opgaver koordineres bl.a. af EU, FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)”.

Hits: 6