Dumhed i Danmark

Foredrag: BØH

Weekendavisen | 05.12.2003

Af Anna Libak

Mundus vult decipi. Verden vil bedrages, men det vil en gruppe mænd og en enkelt kvinde ikke. Derfor har de skabt det uformelle netværk Skeptica, der med videnskaben som våben kæmper mod overtro og åndsformørkelse.

SPØRGER man de danske skeptikere om, hvad det vildeste folk tror på er, tøver de med svaret. Ikke fordi de er i bekneb for konkrete eksempler, men fordi danskernes forstand efterhånden er så formørket, at en gradbøjning af galskaben er meningsløs. Er den tossede mere gal end den sindssyge?

Tag nu for eksempel fænomenet Dna-aktivering. I Danmark findes der DNA-healere, som tilbyder at aktivere folks spirituelle DNA, og at dømme efter deres mange reklamer på nettet, så har de kunder. Kunder, der absolut må prøve en seance, hvor de får påkaldt de to arketypiske kromosomer, ungdoms- og vitalitetskromosomerne, som befinder sig i den æteriske sfære, der i det fysiske modsvares af alle kromosomerne og som aktiveres først. Disse er primært ansvarlige for at aktivere det multi-strengede DNA til dets fulde potentiale, som der står på en hjemmeside.

Men er folk, der får healet deres DNA måske dummere end dem, der går rundt og tror, at de har en aura om hovedet? Eller dem, der er overbevist om, at de har lederpotentiale, fordi de er født i Løvens tegn? Eller dem, der er overbevist om, at et nyt bogstav i fornavnet er sagen?

Det spørgsmål lader sig ikke nemt besvare. Det gør et andet til gengæld. Spørger man skeptikere, om der er en grænse for, hvad man kan bilde det moderne menneske ind, falder svaret prompte: Nej. Dumheden nu om dage kender ingen grænser.

Og dette var præcis årsagen til, at de – en gruppe mænd og en enkelt kvinde – i 1997 besluttede at stifte et uformelt netværk for skeptikere efter udenlandsk forbillede. Skeptica skulle virke som et bolværk mod den irrationalitet, der som en flodbølge er skyllet ind over det danske samfund i lighed med det øvrige Vesten.

Lige siden har skeptikerne, der overvejende har en naturvidenskabelig baggrund, på forskellig vis forsøgt at banke fornuft ind i danskernes hoveder.

Deres metoder er vidt forskellige og ikke underlagt nogen overordnet koordinering. Skeptikeren Mogens Winther, der underviser på Amtsgymnasiet i Sønderborg, er for tiden levende optaget af markedsføringen af den dyre, tropiske Noni-juice. Den er ikke godkendt som lægemiddel i Danmark, og der er ikke skygge af videnskabeligt bevis for dens helbredende effekter, men på reklamesiden mere end antydes det, at den kan helbrede så forskelligartede sygdomme som skaldethed, sclerose, diabetes 1, psoreasis, chrohns syndrom og gigt. Det er i strid med lægemiddellovens paragraf 31.

 Med stor interesse følger Mogens Winther desuden sammen med en anden skeptiker, formanden for Etisk Råd Ole Hartling, med i visse alternative behandleres lemfældige omgang med beskyttede titler som læge, doktor og professor. Sådanne titler kan erhverves for nogle hundrede dollars i udlandet, hvilket professor Arne V. Astrup, der selv er ægte professor og medlem af Skeptica, har bevist ved at købe en professortitel til sin sekretær. (Interesserede læsere af Weekendavisen kan henvende sig på telefonnummer 1-646-304-8665, hvor man for tiden kan købe en bachelor, mastergrad, MBA, Ph.D. og doktorgrad. No one is turned down!).

Andre af netværkets medlemmer har koncentreret deres indsats om at gå direkte i clinch med alternative behandlere på mystikmesser rundt omkring i landet eller ved at optræde som modpol til de alternative behandlere i journalisten Øjvind Kyrøs tv-programmer »Fornemmelse for Snyd« på DR, der opfordrede seerne til at bruge deres sjette sans noget mindre og deres kritiske sans noget mere.

Og andre igen, som netværkets to tryllekunstnere Niels Krøjgaard og Michael Leslie Ahlstrand er blevet omrejsende i foredrag, hvor de demonstrerer de teknikker, som blandt andre clairvoyante plattenslagere anvender til at manipulere deres kunder.

Det er skadeligt
En ting er Skepticas medlemmer enige om: Det er ikke harmløst at sætte sin lid til det overnaturlige.

Skeptikeren, overlæge Mogens Jacobsen, der er pensioneret, men stadig som psykiater har private patienter, har oplevet, at det kan være særdeles vanskeligt at afprogrammere folk, der har været hos astrologer og clairvoyante.

»Problemet er, at patienterne i visse tilfælde er blevet pålagt en bestemt skæbne, som de efterfølgende har svært ved at gøre sig fri af. Sådan en skæbne kommer let til at virke som en selvopfyldende profeti. Jeg kan give et eksempel: En pige går til en spåkone og får at vide, at hun vil møde en høj mand i lyst tøj, som vil få afgørende indflydelse på hendes liv. Dem er der en del af, så ved en fest nogen tid senere, møder hun én, der passer til beskrivelsen. Hun føler sig draget af ham og tror nu, at deres møde er skæbnebestemt. Hun indleder et forhold til ham uden at være bevidst om, at den eneste grund til, at valget faldt på netop ham, er spåkonens udtalelser. Og det bliver måske et forkvaklet forhold. Så når patienterne kommer til mig, må jeg bruge en del tid på at undersøge, hvorfra de har deres forestillinger om sig selv. De kan meget vel være fuldstændig forkerte,« siger Mogens Jacobsen.

Ifølge Mogens Jacobsen er særlig kvinder et let bytte for overtro, formentlig fordi de er mere følelsesbetonede end mænd. Han er ofte stødt på usikre kvinder, som ikke stoler på deres dømmekraft, og derfor søger overnaturlig styring af deres tilværelse.

»Jeg har været ude for en kvinde, der havde fået ændret sit navn tre gange hos en numerolog, uden at hun havde fået det bedre. Men hun stillede ikke sig selv spørgsmålet: Hvorfor mon det ikke virkede første gang? I et andet tilfælde var jeg ude for, at en kvinde forhindrede sin mand i at købe et bestemt bilmærke, fordi kombinationen af bogstaver ikke var lykkebringende. I stedet lod han sig overtale til at købe en rigtig dårlig bil, der havde et bedre navn.«

Journalist Øjvind Kyrø, der ikke er medlem af Skeptica, men har samarbejdet med flere af skeptikerne i forbindelse med sine tv-programmer har også bidt mærke i den kvindelige overrepræsentation på mystikmesserne. »Jeg vil anslå, at 80 procent af publikum er kvinder. Særlig enlige kvinder på jagt efter sandheden er nemme ofre for bedrag. For nylig hørte jeg om, hvordan en alternativ behandler havde spoleret humøret hos en vordende brud på hendes polterabend. En bekendt af mig, hendes veninde, havde været med, og de havde taget hende hen til en håndlæser. Tre gange havde hun spurgt, om håndlæseren kunne se nogle børn i håndens linjer, og tre gange havde hun fået svaret nej. Bagefter brød hun grædende sammen, fordi hun blev angst for, at hun måske var i færd med at gifte sig med den forkerte. Det er absurd. Specielt når man ved, at det ifølge lægevidenskaben er helt udelukket, at håndens linjer kan udsige noget som helst om ens skæbne; herunder også om fertilitet,« siger han.

Og det er ikke blot alternative behandlere, der kan gøre mere gavn end skade. Det kan alternativ medicin sandelig også. Skeptiker og professor Arne V. Astrup, der er leder af Forskningsinstitut for Human Ernæring, siger, at forbrugerne ikke har en chance for at skelne mellem gode og dårlige kosttilskud. »Der er jo mange kosttilskud, som vitterlig kan være gavnlige: Fiskeolier for hjertepatienter eller jerntabletter til gravide. Men samtidig kan for eksempel de såkaldte antioxidanter være direkte skadelige i for store doser. Vi så, at betacaroten, der ellers så ud til at beskytte rygere mod lungekræft, faktisk i pilleform øgede risikoen.«

TV forstærker interessen
Men hvordan kan det være, at krystalhealere, ansigtstydere, astrologer, tarotlæsere, clairvoyante og åndemanere har fået en sådan magt over sjælene netop nu? Hvordan kan det være, at hver femte voksne dansker tyr til alternativ behandling, og hvordan kan det være, at Institut for Navneforskning i disse år segner under byrden af ansøgninger om navneforandringer fra folk, der har besøgt en numerolog?

Trods alt har uddannelsesniveauet aldrig været højere end i dag, og trods alt har videnskaben bevist sit værd gennem en stadig stigende levealder?

Overlæge Mogens Jacobsen siger: »Det er nok ikke mindst, fordi verden er blevet så kompliceret, at folk har opgivet at forstå den. Den er fyldt med lægevidenskab, teknologi og ny viden, og folk kan ikke kapere det. Jo mere vi ved, jo mere forvirrede bliver vi. Samtidig tror vi mindre på kristendommen, og så bruger vi det alternative som religionserstatning. De politiske ideologier spiller også en mindre rolle; og folk har brug for at tro på et eller andet.«

Mogens Winther fra Amtsgymnasiet i Sønderborg peger også på det komplicerede.

»Hvis vi måler fremskridt i antallet af tekniske patenter, så går udviklingen virkelig stærkt. Antallet fordobles hvert 30. år, og stærkt forenklet svarer det til, at vores børn kommer til at gennemgå den samme udvikling, som menneskeheden har gennemgået de sidste 2000 år.«

Den danske skeptiker Claus Larsen, der er IT-konsulent og desuden redaktør af New Yorkernes Skeptikermagasin siger:

»Jeg er ikke i tvivl om, at fjernsynet spiller en afgørende rolle. Det er jo blevet sådan i dag, at hvis noget har været i fjernsynet, så eksisterer det, ellers ikke. Man kan også se, at fjernsynet er med til at bestemme, hvad der er på mode inden for det alternative. Clairvoyance, numerologi og åndemaneri er blevet helt vildt hot, fordi det har været på tv. Der er selvfølgelig også et vist kønsbestemt præg over, hvad man vælger at interessere sig for: Mænd kan godt lide noget med instrumenter som jordstråling, syvstjernen og auramåling med maskiner, mens kvinder tager sig af de mindre teknisk prægede discipliner. Jeg siger ikke, at det er tv, som har skabt interessen for det overnaturlige; den har altid været der. Astrologien blev jo for eksempel manet i jorden i oplysningstiden, og den moderne spiritisme opstod i 1850erne. Men TV, ja informationssamfundet som sådan, har været med til at forstærke og udbrede det overnaturlige.«

Claus Larsen tilføjer, at han kun beklager, at der blandt det stigende antal mennesker med overnaturlige evner i Danmark af en eller anden grund ikke er interesse for at vinde den million dollar, som den amerikanske tryllekunstner og skeptiker par excellence James Randi har udlovet til dén, der i et kontrolleret eksperiment kan bevise, at han har overnaturlige evner.

Journalist Øjvind Kyrø har også skeptiske ord tilovers for den danske presses ukritiske behandling af det alternative.

»Der er to ting, som den danske presse ikke er i stand til at forholde sig kritisk til. Det ene er kongehuset, det andet er overtro. Ikke sjældent i en kombination. Som når store morgenaviser rask væk lader en astrolog forudsige, hvornår Kronprinsen vil forlove sig. Og selv når han tager fejl, så afholder det dem ikke fra at spørge astrologen en gang til.«

Til almen beroligelse fortæller Øjvind Kyrø, at han i øvrigt har det fint og er ved godt helbred, selv om nogle af de behandlere med overnaturlige evner, som selv blev taget under kærlig behandling i hans programmer, ellers have spået, at det ville gå ham rigtig dårligt. Men tværtom, har Kyrø for nylig vundet en sag i Pressenævnet, anlagt af en ansigtstyder, der i et program havde problemer med at se på folk, om de havde diabetes.

Ingen færdige svar
Men hvorfor finder for eksempel TV2 det så vigtigt at oplyse folk om det overnaturlige?

Palle Strøm, der er kanalchef for TV 2 Zulu, hvis program Åndernes Magt er det til dato mest sete program i Zulus historie, er ikke i tvivl om svaret.

»Interessen for programmer som Åndernes Magt, Klarsyn og Troldmandsskolen skyldes ikke bare, at folk pludselig er blevet interesserede i det okkulte. De er udtryk for en generel og meget bredere afsøgning af det åndelige. Vi er en nation, der har mistet troen på Gud og samtidig frigjort os fra de økonomiske, sociale bånd, der tidligere tildelte os en bestemt plads i samfundet. Derfor scanner vi nu hele området for at få svar på, hvordan vi skal leve. Det er ikke begrænset til det overnaturlige, nogle går vildt meget op i juletraditioner, andre i finkultur. Reality-programmerne er udtryk for det samme. Det er life-coaching, for det er, hvad folk søger.«

Palle Strøm frygter ikke, at fordummelsen breder sig, når folk pludselig begynder at tro på reinkarnation og krystaller:

»Nej, folk er ikke dummere, de er blevet mere åbne. Jeg ser det som et meget stort progressivt skridt, at vi har smidt den snærende ham, som kristendommen var. Naturvidenskaben har ædt den op nedefra. Samtidig er vi blevet så veluddannede og oplyste, at vi jo ikke spørger en sten i lommen, hvem vi skal gifte os med. Vi kan godt skelne, så det ikke ender i afmagt.«

Som man kunne forvente, er de danske skeptikere ikke enige i den udlægning.

»Det at være åben er absolut ikke det samme som at blive klogere,« siger Claus Larsen.

»Som de siger i USA, hvor jeg har boet i mange år:

You can be so open-minded, that your brains fall out.«