Kidnappet ved en tilfældighed

Colombia, Latinamerika

Ingeniøren | 18.12.1998

Af Øjvind Kyrø

Guerillaen lå på lur efter en lokal godsejer, da de tilfældigt fik fat i den danske ingeniør Shahid Abdullah. Nu er de begge fanger i bjergene.

Egentlig gik det hele ret så godt for Shahid Abdullah. De 7 andre udstationerede medarbejdere fra Vejdirektoratet i Danmark var i sommer rejst hjem efter at have afsluttet 3 projekter i Colombia, der var finansieret af Verdensbanken – men den 35-årige ingeniør fra Danmark havde fået tilbudt en ny kontrakt på 4 måneder af Invias, det colombianske vejvæsen. Kontrakten var næsten klar til at blive skrevet under, den lå hos advokaten.

Fredag den 23. oktober var Shahid Abdullah inviteret til at holde et foredrag om sit speciale at skabe et afmærkningssystem af landets veje, så man hurtigt ved hjælp af et referencepunkt kan udpege, hvor en ulykke er sket, eller hvor der er et hul i vejen, som skal udbedres.

Foredraget skulle foregå i kystbyen Santa Marta ved den caribiske kyst, og han var fløjet derop fra hovedstaden Bogotá sammen med sin kommende chef, Martha Urzola, der er leder af Invias’ afdeling for vejvedligeholdelse. Mødedeltagerne var de sædvanlige, der plejede at troppe op til Invias’ kvartårlige seminarer om vejvedligeholdelse for de ansatte i regionen.

Seminaret var slut søndag ved middagstid, og chaufføren stod parat til at køre Shahid Abdullah og Martha Urzola samt en regional chef til Sincelejo, en tur på 4 timer. Dels ville Martha Urzola gerne besøge sin familie i byen, hvor hun er født og båren, dels havde hun arrangeret et møde næste formiddag for Shahid Abdullah med byens borgmester.

Der var nemlig problemer med drikke vandet til de 250.000 indbyggere, og Shahid Abdullah havde for nylig været til en konference i Stockholm, hvor han havde lært om nye metoder til at rense grundvand.

Mandag morgen den 26. oktober tog Martha Urzola og Shahid Abdullah af sted mod Santa Marta, hvorfra de skulle flyve tilbage til Bogotá. Klokken var blevet over 2 om eftermiddagen, men alt var i orden. Borgmesteren havde været tilfreds med mødet med ingeniøren fra Danmark, nu skulle de nå flyveren.

Bag rattet i den hvide Toyota Landcruiser sad chaufføren, Carlos Atencia. Efter et par timers kørsel stod guerillasoldaterne der og vinkede bilen ind til siden. Til højre for dem lå San Juan Nepomuceno, en by i dalen over for Montes de Maria (Mariabjergene) på den anden side af vejen. De standsede på omfartsvejen ud for byen, hvor der lå en benzintank og en stribe overdækkede boder, hvor forbipasserende kunne få stillet sult og tørst.

Guerillasoldaterne havde geværer i hænderne, men var ikke maskerede, og de uddelte roligt løbesedler, hvoraf det fremgik, at de tilhørte den lille guerillabevægelse EPL – Folkets Befrielseshær – nærmere betegnet den front, der bærer navnet Francisco Garnica Narvaez. I alt 6 biler holdt foran vejspærringen, og guerillasoldaterne undersøgte folks papirer.

Men interessen for at se ID-kort hos passagererne i Invias- jeepen forsvandt brat, da nogle soldater råbte, at nu havde de fundet ham, de ledte efter. Det var en lokal godsejer, der i byen går under kælenavnet Cupertino, men som officielt hedder José Vicente Bustillo. Han var netop blevet stoppet og holdt i bilen bagved. Guerillasoldaterne efterlod Martha Urzola på landevejen.

De kidnappede Shahid Abdullah, chaufføren og bilen fra Invias, formodentlig fordi de ville genere det statslige vejvæsen. Kvinder tager de sjældent som gidsler, de er for besværlige. Desuden kørte de bort med godsejeren i hans jeep, og en 4. bortførte de også, en topograf, samt hans terrængående bil. Det hele havde taget en halv time. Kidnapperne og deres gidsler kørte kun et par hundrede meter nordpå ad landevejen, så svingede de 3 biler til venstre og op ad en stejl og hullet grusvej, op mod bjergene.


STOD FORAN FRIGIVELSE

2 dage senere, den 28. oktober klokken 7 om morgenen, blev de 3 biler fundet i en lille flække oppe i bjergene ved navn La Haya, der ligger 20 kilometer fra landevejen. To køretøjer af mærket Toyota og en Nissan, stod der i rapporten, som kaptajn Sergio Serrano i Søværnets 1. Infanteribrigade i Sincelejo modtog.

Dagen forinden havde han fået navnene på de bortførte og læst dem op for de lokale journalister. Det var første gang, kaptajnen havde en sag, hvor der var en udlænding blandt de kidnappede.

Samme onsdag sad guerillasoldaterne oppe i Montes de María og lyttede til radio. I nyhedsudsendelsen læste studieværten en artikel op fra det lokale dagblad El Heraldo, hvori der stod, at en dansk ingeniør var blevet kidnappet. Nå, så du er dansk, hørte chaufføren guerillalederen sige til Shahid Abdullah, som havde skyndt sig at smide sit pas væk, da de opdagede guerillaens vejspærring.

Du skulle ellers have været løsladt nu sammen med din chauffør, men nu lader vi ham gå alene.

Chaufføren fik om søndagen sammen med den kidnappede topograf lov til at vandre ud i friheden. Godsejer Bustillo og ingeniør Abdullah blev tilbage.

Det lykkedes dog Bustillo at smugle en meddelelse med dem ud til sin kone, hvori der stod, at det var EPL, der havde bortført dem, og at han blev holdt som gidsel sammen med en dansk ingeniør.

Chaufføren fortalte Martha Urzola, da han igen var i sikkerhed, at de hver dag havde vandret meget i bjergene, og at maden var god de fik kylling og ris.

– Det er ene og alene den ubetænksomme journalists skyld, at Shahid sidder som gidsel, siger Martha Urzola og fortsætter: – Hele artiklen er fuld af fejl, det eneste, der er rigtigt, er måden mit navn er stavet på. Og der står løgnagtigt, at Shahid i Sincelejo havde holdt foredrag i Sincelejo om sprængstoffer. 

KIDNAPPERNES 1. TILKENDEGIVELSE
Det var også om onsdagen, den 28. oktober, at Taco Mulder i Sincelejo fik en opringning fra sine foresatte i Det Internationale Røde Kors’ hovedkontor i Bogotá: Ved du, at du har en dansker kidnappet i dit distrikt?

– Jeg ved, at jeg har en massakre med 8 døde. Jeg skal kikke på sagen, når jeg har ordnet massakren, svarede den hollandske Røde Kors-delegat. Taco Mulder havde kun været knap 5 måneder i Colombia, og hans kontakter med lederne af guerillagrupperne i det kæmpestore område, som han dækker, var sparsomme.

Men han kontaktede flere af dem ved på særlige steder at lægge breve, hvori han bad om at få besked enten via brev eller på radio med angivelse af tid og sted, hvor de skulle mødes.

– Men enten svarede mine kontakter nej til, at de havde gidslerne, eller at jeg måtte højere op i deres kommandostruktur. EPL har jeg ingen kontakt til, men jeg sagde til mine kilder i FARC, at hvis de stødte på EPL, skulle de bede dem kontakte mig.

Taco Mulders job er at sikre, at gidslerne ikke bliver mishandlet, at de får den nødvendige for plejning samt at de kan modtage og sende breve til deres pårørende. Internationalt Røde Kors blander sig ikke i forhandlingerne om løsepenge.

Taco Mulder er for tiden den eneste europæer blandt Sincelejos kvarte million indbyggere. Men onsdag i sidste uge kom endnu en europæer til byen i form af Ingeniørens udsendte. Da den lokale presse fik nys om den udenlandske journalist, der søgte oplysninger om den kidnappede inge niør fra Danmark, blev Ingeniørens udsendte interviewet til den lokale avis, radiostation og det nationale tv.

Her blev det sagt, at Shahid Abdullah ikke var ekspert i sprængstoffer, men i veje og drikkevand samt at den kidnappede hverken havde nogen forsikring eller en rig familie til at betale løsepenge.

Dagen efter modtog Taco Mulder besked fra en kollega, der arbejder for Internationalt Røde Kors i et andet landdistrikt. Han havde fået kontakt med EPL, og guerillagruppen kunne melde, at Shahid Abdullah er i dens varetægt. Det var den første tilkendegivelse fra bortførerne.

– Vi anslår, at EPL tæller 25 fyre i denne region, siger kaptajn Sergio Serrano i Søværnets 1. Infanteribrigade i Sincelejo.

– Det er en flok, der ikke ville integreres i det civile liv, dengang de fik tilbuddet. Kidnapperne og deres 2 gidsler befinder sig i Montes de María, regner vi med, siger kaptajn Serrano og udpeger La Haya på landkortet, det sted,hvor bortførerne efterlod de 3 firhjulstrukne køretøjer, fordi det var umuligt at fortsætte. Vejen videre frem var for stejl. 

 


INGENIØREN I COLOMBIA

Ingeniørens udsendte i Colombia er journalist og forfatter Øjvind Kyrø, der har et indgående kendskab til Latinamerika, bl.a. fra 3 år som Latinamerika-korrespondent for Det Berlingske Hus. I 1997 udgav han bogen Ulrik Schultz – Gidsel for fred om den danske F.L. Smidth-medarbejder, der i 223 dage blev holdt som ELN-guerillaens fange i Colombia.