På okkult rejse med TV2

Jyllands-Posten | 02.10.2005

TV 2-program promoverer troen på reinkarnation, men hvorfor har ingen været menneskeæder i Congo?

Af Øjvind Kyrø

Danmarks største missionsselskab ligger nu i Odense. På Kvægtorvet. Det hedder TV 2.

   Da Jørgen Schleimann skulle etablere den ny station, proklamerede han, at Jesus og Hjemmeværnet skulle være synlige størrelser i de nye programmer. Men det blev ved ordene.

   I stedet er TV 2 blevet førende, når det gælder om at prakke seerne tøjeri på. Det er omdiskuteret, hvad begrebet public service står for, men to ting står fast. Det betyder, at seerne ikke skal blive dummere, og TV 2 har præcis den samme forpligtelse som DR til at levere public service.

   Men det eneste, der tæller for TV 2, er penge i kassen, og der er altid flere penge i tøjeri end oplysning, derfor har den ene mere elendige serie efter den andet kørt over skærmen. De har heddet Den 6. sans og Åndernes magt, og i aften kan man se en genudsendelse af På rejse med sjælen.

   Elendigheden består i, at man forsøger at bilde folk ind, at det okkulte, det overnaturlige eksisterer. Som der står i anprisningen af aftenens program: »Der er ikke tale om videnskab, men om dokumentation af nogle uforklarlige og bemærkelsesværdige fænomener«.

   Dokumentation? Også Åndernes magt blev præsenteret som dokumentarprogrammer, uden Journalistforbundet eller andre faglige instanser så meget som rømmede sig.

   I England har tv-nævnet Independent Television Commission (ITC) strammet op på reglerne for okkulte tv-programmer. ITC har fået indført, at det før og efter en udsendelse tydeligt bliver markeret, at der er tale om ren underholdning for at lægge afstand til påstanden om, at clairvoyante kan tale med døde, eller at sagesløse himmellegemer skal have skylden for folks skæbne.

   I Danmark findes der desværre ikke nogen overordnet myndighed, der udstikker regler for, hvordan programmer bliver præsenteret.

   Prøv at tænde for kassen i aften kl. 18.25 og se aftenens afsnit, hvor TV 2 missionerer for, at vi har levet før. Her optræder en psykoterapeut, noget enhver kan kalde sig, som påstår, at han kan føre folk tilbage til tidligere liv.

   I programmet møder vi Yvonne, en enlig mor på 36 år, der ligesom de allerfleste andre, som optræder i serien, i forvejen tror på reinkarnation. Hun bliver lagt på briksen hos psykoterapeuten med bind for øjnene, og vi seere får højst et minuts udpluk af, hvad der er sagt under en times seance.

   Kvinden fabulerer om byen Wroclaw (hun udtaler det som det staves, og netop ikke som en polak ville gøre det), og at hun her blev født i 1883 som en polsk mand.

   Men kan denne fantasme, denne ønsketænkning verificeres og passer den specielt på Wroclaw?      Nej. Wroclaw hed dengang Breslau og var del af Prøjsen. Så i virkeligheden var Yvonne fra Nyborg slet ikke polak, men tysker. Hun kalder Wroclaw for en »landsby«, og det er noget af en underdrivelse: på det tidspunkt var der op imod en halv – million indbyggere. Der er intet, der hænger sammen.

   Vi følger kvinden og skyggen af en TV 2-medarbejder i deres forsøg på dokumentation, og med skuespiller Søren Spannings myndige stemme erfarer vi, at »vor efterforskning kan begynde«.  Kvinden mener, når hun kommer til stedet, at hun kan genkende rådhuset og to flag over indgangsdøren.

   Derpå fortsætter turen til Rostock, hvor hun som »nogle-og-tyve-årig« flyttede til i 1918. Her knækker kronologien, da hun ifølge egne oplysninger må være midt i 30’erne, men heller ikke det studser programværten over. I det hele taget præsenteres vi kun for ting, der bekræfter drømmen om, at vi har levet før.

   Yvonne hævder, at hun i Rostock blev viet til en kvinde, og at de bosatte sig i et to-etagers hus ved havnen. Og helt overraskende finder tv-holdet et to-etagers hus ved havnen, hvor kvinden siger, at hun drev skibsproviantering. Hvor skulle man ellers drive sådan en butik?

   Hendes navn bliver slet ikke undersøgt i kirkebøgerne. Hvorfor ikke? Det sker i andre programmer. Seerne føres bag lyset, for at vi ligesom den troende kvinde skal overbevises om, at reinkarnation er en realitet. Hvorfor har ingen været bøddel i Auschwitz? Hvorfor har ingen været menneskeæder i Congo? Hvorfor har ingen været pedel i Timbuktu? Og hvorfor har de alle levet steder, der falder inden for grænserne af et sparsomt redaktionelt rejsebudget?

Øjvind Kyrø er journalist med speciale i tro.