Sosu-assistent er anklaget for massemord

Afrika, Rwanda

Jyllands-Posten | 25.09.2011

Massakrer: Vidner skal flyves til Danmark, når nævningesagen mod en herboende rwander, der står anklaget for massemord, begynder.

Af Øjvind Kyrø

Til nytår begynder i byretten i Roskilde en nævningesag mod en ansat i hjemmeplejen i Høje-Taastrup, som under folkemordet i 1994 i Rwanda skal have anført massakrer mod mindretalsgruppen af tutsier.

   Birgitte Vestberg, statsadvokat for særlige internationale straffesager, har udfærdiget et anklageskrift mod den 49-årige rwander, som siden december har siddet varetægtsfængslet.

   For 17 år siden var E. K. skoleinspektør i det sydlige Rwanda og kontrollerede to vejspærringer, hvor mange tutsier blev dræbt med macheter, køller og spyd.

  1. K. myrdede personligt sammen med tre andre gerningsmænd 13 navngivne ofre, hævdes det i anklageskriftet, hvor der blandt andet står, at E. K. slog en kvinde og hendes to små børn ihjel ved, »at tiltalte huggede kvinden i halsen med et sværd«.

   Den største massakre fandt sted på en høj ved navn Kabuye, hvor over 20.000 tutsier havde søgt tilflugt og holdt stand fra den 21. til den 25. april 1994.

   Overlevende øjenvidner så, at E. K. to gange kastede håndgranater ind i mængden, »hvorved adskillige personer blev dræbt«, som det lakonisk hedder i anklageskriftet.

   Desuden skal E. K. have givet en tutsi, hvis navn statsadvokaten har skjult med et nummer, et nådesstød ved »med sværd at have dræbt den hårdt sårede F15, som havde overlevet massakrerne i dagene forinden«. Massakrerne på Kabuyehøjen er detaljeret blevet kortlagt ved FN’s Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda, hvor en række af de ansvarlige for myrderierne er blevet dømt.

   I over et år har dansk politi undersøgt anklagerne mod E. K. i Rwanda, og sagen skal føres ved en dansk domstol, fordi FN-tribunalet skal lukke og derfor ikke tager flere sager op.


En prominent person

Nogle af øjenvidnerne skal flyves til Danmark for at vidne i Roskilde, mens Birgitte Vestberg forudser, at andre kan blive afhørt via videolink, eller deres vidnesbyrd kan blive afspillet i retten, hvis de er blevet forhørt i Afrika, mens forsvarsadvokaten har været til stede.

  1. K. har været en prominent person i det skarpt opdelte miljø, som hersker i Danmark mellem flygtede hutuer og tutsier. E. K var i et par år formand for hutuafdelingen, der kalder sig “Iwacu” – hvilket betyder “hjemme” – og den nuværende formand kender ham udmærket.

»Jeg glædede mig over at opleve, hvor dejligt et forhold han havde til sine fire børn, da jeg besøgte ham og konen i deres hus i Roskilde,« siger Eugène Munyangoga, som til daglig er driftsleder i Novo Nordisk.

God kollega

  1. K. fik efter sin ankomst til Danmark for 10 år siden en uddannelse som sosuassistent og har indtil anholdelsen arbejdet i hjemmeplejen i Høje-Taastrup, hvor hans kolleger kalder ham »respekteret, sød og dygtig«.

»Han er en hårdtarbejdende forsørger, der omhyggeligt passede sit arbejde. Jeg synes, han er et godt menneske, og jeg vil ikke dømme ham,« siger Eugène Munyangoga, som har besøgt E. K. i arresten. Om besøget fortæller han: »Han var trist og sagde: “Hvor er jeg uheldig”.«

Såvel formanden for Iwacu som et af medlemmerne, kioskbestyrer Elaste Usbimana, er trygge ved, at retssagen foregår i Danmark og ikke under det nye tutsistyre i Rwanda: »Alle, der er mod præsident Paul Kagame, bliver sat i fængsel og dømt. Selvfølgelig skal de skyldige straffes, ellers kan der ikke ske nogen forsoning, men det kræver, at Kagame går af, for han er en del af problemet,« siger Elaste Usbimana.

De peger begge på, at det næsten udelukkende er hutuer, der bliver dømt, selv om de har familiemedlemmer, der er blevet dræbt af tutsier.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist mener, at statsadvokaturen har »sovet i timen«, fordi dommeren i Roskilde mener, at den danske lovgivning om folkedrab fra 1955 ikke omfatter massakrer uden for det danske rigsfællesskab og derfor ikke kan bruges.

Det kan trække ud

Hvorvidt paragraffen om folkedrab kan fortolkes sådan, at den kan bruges anno 2011, skal både landsret og højesteret afgøre, og det vil tage meget lang tid, forudser Elmquist.

Men statsadvokaten er optimistisk: »Hvis forsvaret gør sit yderste for at trække tiden ud, kan der blive problemer med hurtigt at få sagen gennem instanserne, men ellers har jeg svært ved at se, at det skulle være så tidsrøvende,« siger Birgitte Vestberg.

Anklageskriftet tager imidlertid højde for, at E. K. måske ikke kan dømmes for folkedrab ved desuden at anklage ham for manddrab, og her er strafferammen den samme.

»Teoretikere og ofre mener, at det er interessant at dømme efter paragraffen om folkedrab,« mener Birgitte Vestberg og citerer fra Shakespeares “Romeo og Julie”: »Hvad ligger der i et navn? Det, vi kalder en rose, ville dufte lige sødt, hvilket navn den end havde.«.

indland@jp.dk

Fakta: SAGEN KORT

Massemord

I 2001 rejste en rwandisk skoleinspektør til Danmark og fik asyl med hustru og fire børn.

Han slog sig ned i Kirke Sonnerup på Midtsjælland og flyttede senere til Roskilde.

I 2010 blev han anholdt og fængslet, fordi Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager havde fundet ud af, at han havde oplyst falsk navn og var efterlyst for massakrer under folkedrabet i Rwanda.

Det er tredje gang, at en rwandisk flygtning i Danmark bliver mistænkt for massemord.

En er blevet frikendt, mens en anden – “Slagteren fra Skjern” ved navn Innocent Sagahutu – i maj blev dømt af FN’s Krigsforbryderdomstol til livsvarigt fængsel.