Fortæller denne mand hele sandheden?

De kalder mig terrorist

Politiken | 19.06.2008

Af Jens Holsøe

Var og er Niels Holck en idealist? Er han en eventyrer? Smart eller naiv? Kan man over- hovedet stole på hans fremlægning af sagen mod ham selv? Bogen og mandens skæbne rammer lige bang ned i den aktuelle debat om ’terrorisme’ og internationalt samarbejde i den anledning.

Niels Holck og Øjvind Kyrø: De kalder mig terrorist. People’s Press, 272 sider, 249 kroner.

 

Niels Christian Nielsen, som nu har taget sin kones efternavn, Holck, er en kompleks person, hvis historie før er blevet præsenteret i forskellige løsrevne versioner, blandt andet på tv. Med denne bog forsøger den nu 47-årige at lægge sin samlede forklaring frem, hjulpet af journalisten Øjvind Kyrø.

Holck blev som ung optaget af de håbløse forhold i den tredje verden. Han var også på jagt efter en mening med tilværelsen og blev tiltrukket af Østens mystik og meditation. Han kom i kontakt med Ananda Marga, den indiske kult og dens aktiviteter i Vestbengalen. Og pludselig var han indblandet i et røveri herhjemme, som han flygtede fra.

I næste åndedrag er han våbensmugler, der skal skaffe våben til de forfulgte i Vestbengalen. Med lommen fuld af dollar er han med til at købe et russisk fly og en ladning våben, som i december 1995 kastes ned fra luften, men falder i myndighedens hænder. Det var fra starten en speget aktion, præget af fortumlet naivitet og uvidenhed om de involveredes egentlige motiver og baggrund.

Han flygter igen, mens de øvrige om bord på flyet anholdes og må sidde indespærret i mange år i Calcuttas berygtede fængsel. Holck har siden været på flugt og har levet under forskellige dæknavne, smuglet guld og elektronik rundt i Asien i en god sags tjeneste – siger han selv – og ender hjemme i Danmark, hvor han opbygger en ny tilværelse med kone og børn. Han har dog hele tiden på indisk foranledning været efterlyst af Interpol for sin deltagelse i våbennedkastningen over Bengalen. Han defineres som terrorist. Udleveres han, venter mishandling, tortur og en mulig dødsdom.

Var og er Holck en idealist, der vil det bedste for forfulgte mindretal i dunkle hjørner af Asien, Afrika og Sydamerika? Er han en eventyrer, der har nydt at drøne verden rundt i ’hemmelige’ missioner i sagens tjeneste?

Er han smart eller naiv, og udnyttes han af folk med mere skumle motiver? Lidt af hvert, fornemmer man.

Bogen og mandens skæbne rammer lige bang ned i den aktuelle debat om ’terrorisme’ og internationalt samarbejde i den anledning.

Skal man udlevere en dansk statsborger til retsforfølgelse i Calcutta for en forbrydelse, der blev begået for snart 13 år siden, og som er en snusket sag, hvor både den britiske og indiske efterretningstjeneste er indblandet? Og som også er en del af den mere slibrige side af det indiske demokrati? Kan han få en retfærdig behandling, eller kommer han til at rådne op i et fangehul?

Bogen er også interessant, fordi læseren tvinges til at reflektere over, hvor meget nød og elendighed, man kan acceptere, før man griber til radikale (voldelige) modforholdsregler.

Niels Holck har fået klare løfter om, at Danmark aldrig vil udlevere ham, bl.a. af justitsministeren fra Folketingets talerstol. Men holder dette løfte, når Danmark gerne vil have Indien med i en kommende klimaaftale? Det har selve statsministeren skabt tvivl om.

Så også den vej rundt skaber bogen debat om politisk bekvemmelighed kontra moral, etik og politikeres troværdighed.

Men først og sidst, kan man stole på Niels Holcks fremlægning af sagen mod ham selv? Denne læser sad bagefter tilbage med en fornemmelse af, at han ikke har fortalt hele sandheden. Måske for at beskytte andre, måske for at beskytte sig selv.