Ministerens ikke-viden

DE KALDER MIG TERRORIST er Niels Holcks egen beretning om, hvordan en ung dansker ender som eftersøgt af Interpol og er på nippet til at blive udleveret til et af verdens værste fængsler, Presidency Jail i Calcutta. Det sker, fordi den indiske regering i årevis har krævet Niels Holck udleveret, og fordi den danske regering på grund af de nye terrorlove er gået ind på kravet – stik imod sine egne forsikringer.

Skæbnedage

Det er et politisk mysterium, hvorfor den nye justitsminister pludselig har besluttet at udlevere Niels Holck. Det hele er gennemsyret af storpolitik, siger hans advokat.

Fortæller denne mand hele sandheden?

Var og er Niels Holck en idealist? Er han en eventyrer? Smart eller naiv? Kan man over- hovedet stole på hans fremlægning af sagen mod ham selv? Bogen og mandens skæbne rammer lige bang ned i den aktuelle debat om ’terrorisme’ og internationalt samarbejde i den anledning.

Action-idealist på afveje

Hvordan ender en ung u-landsarbejder fra Nordjylland med at smugle guld fra Afrika til Asien for siden at bruge pengene til at købe våben, han kaster ned til oprørere i Nordindien? Spændende historie om en ægte action-idealist. Men vi savner fortællerens refleksion over de negative konsekvenser af hans valg.